Lifelong Learning - Bankdata

Formål med projektet

Formålet med konceptet er at skabe en læringskultur i Bankdata, hvor medarbejderne i højere grad arbejder med deres egen udvikling ved selv at søge viden og inspiration ud fra et Lifelong Learning mindset. Det er en ny måde at arbejde med læring på, og det kræver arbejde, tilvænning og ansvarstagen at aflære og tillære sig en ny indstilling og tilgang til læring og udvikling. I projektet deltager alle medarbejdere og ledere.

Hvilke kompetencer tilføres den enkelte medarbejder og organisationen?

Medarbejdere inspireres til at arbejde med en ny tilgang til læring ud fra et Lifelong Learning mindset, hvor det at kende sin egen læringspræference, træne en læringsparat hjerne, få gode læringsvaner, lære at lære digitalt og tage ansvar for egen læring og sætte det godt i spil er i fokus. Ledere inspireres til at lede Lifelong Learners og lede dialogen omkring kompetenceudvikling, alt imens de også selv er på læringsrejsen. Det kræver at de er rollemodeller og formår at walk the talk.

Udfordring – hvorfor er projektet nødvendigt?

Bankdata har implementeret et nyt moderne læringsmiljø, og i samspil med det, ønsker de at inspirere og opnå en ny tilgang til læring. De ønsker at arbejde med et nyt mindset: Lifelong Learning mindset. Det er en ny måde at arbejde med læring på, og det kræver arbejde, ansvarstagen og en ny indstilling fra medarbejdere og ledere. Bankdata har brug for et projekt med ekstern konsulentbistand til at understøtte rejsen bedst muligt. De ønsker at nedbryde barriere for læring og støtte alle medarbejdere på rejsen. Det er især det at være Lifelong Learner og tage ansvar for egen læring, den flydende grænse og balance mellem læring på arbejde og i fritiden, samt introduktionen til digital læring, som kan være en barriere og et pres for nogle medarbejdere. Bankdata tror på, at Lifelong Learning er for alle, og de ønsker med projektet at understøtte modet og nysgerrigheden på rejsen mod at blive Lifelong Learner.


Tilmelding