Kursus for medarbejdere
Som medarbejder i den finansielle sektor kan du få betalt en lang række kurser og uddannelser. Udvalgt særligt til dig, der ønsker at være klædt på til fremtiden.
Midlertidigt stop for bevillinger fra Finanskompetencepuljen
Der har i år været ekstraordinært stor interesse for Finanskompetencepuljen. Det er glædeligt, at puljens tilbud efterspørges af både medarbejdere og virksomheder i sektoren. Formålet med finanskompetencepuljen er og har været at skabe tilbud til fælles gavn for kompetenceudviklingen i sektoren.
Desværre forholder det sig dog nu sådan, at efterspørgslen i 2024 har været så stor, at puljemidlerne for i år er opbrugt.
Derfor har bestyrelsen for Finanskompetencepuljen været nødt til at indføre et midlertidigt stop for uddeling af bevillinger til Finanskompetencepuljens kursustilbud. Det har vist sig nødvendigt, fordi de tilpasninger af bevillingerne, der blev indført tidligere i år, ikke har været tilstrækkelige. Det midlertidige stop omfatter bevillinger til uddannelsesaktiviteter til individuelle kurser og virksomhedskurser (§ 3). Stoppet vil gælde med virkning fra og med den 30. september 2024.
Der vil stadig være mulighed for at søge tilskud til virksomhedsprojekter (§ 2).
Finanskompetencepuljen udspringer af en overenskomstaftale mellem Finans Danmark / Arbejdsgiver og Finansforbundet, og det er vigtigt at kunne genåbne puljen med klarhed omkring tilbud og kurser.
Da der forhandles overenskomst mellem Finans Danmark / Arbejdsgiver og Finansforbundet i starten af det nye år, er det midlertidige stop for ansøgninger til kurser indtil videre aftalt gældende frem til 1. marts 2025.
Bestyrelsen beklager de gener, det midlertidige stop vil medføre, men ser frem til igen at kunne åbne for de kompetenceudviklingstilbud, som både medarbejdere og virksomheder efterspørger.
Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte finanskompetencepulje@finansforbundet.dk.
Fokus på senkarriere
Få det bedste ud af din senkarriere
Karriereudvikling er aldrig for sent. Grib muligheden for også præge og udvikle i den sene del af arbejdslivet.
Læs mere55-årige Kirsten: "Jeg er altid helt høj, når jeg kommer hjem fra et kursus"
Kirsten Savnik har gennem hele sin karriere styrket sine faglige kompetencer med efteruddannelse og gør det fortsat som senior
Bliv inspireretSådan ansøger du
Find det kursus, der passer til dig, tage en snak med din leder og send os en ansøgning.
Søg på relevante kurserSå let er processen
-
Undersøg kurset
Undersøg Finanskompetencepuljens mange muligheder, og find det kursus, du ønsker.
-
Tal med din leder
Tag en dialog med din leder. Nogle virksomheder betaler for den tid, du bruger under uddannelse.
-
Ansøg kursus
Ansøg kursus via Finanskompetencepuljen. Vi godkender finansiering og kontakter kursusudbyderen.
-
Vi kontakter dig
Du bliver kontaktet af kursusudbyderen med svar på, om du er blevet optaget og al praktisk info efterfølgende.
Værd at vide
-
Hvem kan søge
Alle, der er ansat i en virksomhed omfattet af overenskomst mellem Finansforbundet og FA, kan bruge Finanskompetencepuljen
-
Hvad kan jeg søge?
Du kan søge blandt alle de kurser, der er omfattet af Finanskompetencepuljen. Det er dog kursusudbyderen, der afgør, om du bliver optaget.
-
Hvad dækker puljen?
Finanskompetencepuljen dækker omkostninger til selve kurset samt materialer som fx bøger.
-
Hvor ofte kan jeg søge?
Du kan søge et kursus pr. løbende år – regnet fra ansøgningsdatoen og maksimalt 15 ECTS-point. Har du nået dit maximale antal kurser og ECTS-point, skal der gå et år, før du kan søge igen.